top of page

Grøn utopi

eller hvordan vi blev afhængige af
fossile brændsler, og hvordan det gode liv ser ud på den anden side af den grønne omstilling.

Grøn omstilling * Det gode liv * Energi * Historien om fossile brændsler * Grøn industrialisering * Vor tids revolution * Fossil kapitalisme

 

Det er menneskets sult efter billig energi, der mere end noget andet har drevet os ud i klimakrisen. Og netop afhængigheden af energi er indbegrebet af udfordringen, vi står overfor. For hvordan kan vi leve gode liv, når det indebærer en total forandring af vores energimættede hverdag? Vi søger svar i energiens filosofi og historie, når vi ser på, hvordan den fossile verden, vi kender så godt, kom i stand. Det er en dramatisk og næsten ufortalt fortælling om en række skæbnesvangre valg truffet i løbet af nogle få dage i juni 1825, der ledte til den enorme fossile infrastruktur, der i dag findes overalt omkring os, fra kaffemaskinen på køkkenbordet til olietankerne på havet. Det er samtidig historien om, hvordan de første 60 år af industrialiseringen blev drevet af grøn energi. Det giver håb om, at en anden virkelighed er mulig. Grøn utopi ser på mulighederne for en anden verden og tager temperaturen på den grønne omstilling, vor tids største revolution.

 

Hvorfor interessere sig for ideen?

Alle må i dag forholde sig til bæredygtighed. Men ofte bliver det ved snakken og de gode intentioner. Ideen om grøn utopi hjælper os med at forstå mekanismerne i den fossile økonomi og viser os at en anden og grønnere verden er mulig. Gå til grøn omstilling på en anderledes og mere hårdtslående måde med ideen om grøn utopi.

 

Hvad får jeg ud af foredraget?

Du får et nyt syn på en debat, der ofte kører som en plade, der er gået i hak. Du får et filosofisk og historisk rammeværk, der hjælper dig til at gøre en reel forskel i den grønne omstilling. Og så får du et nyt syn på energi og ideen om det gode liv.  

 

Målgruppe

Alle, der interesserer sig for grøn omstilling, men som gerne vil se på årsagerne til klimakrisen frem for de velkendte opremsninger af virkningerne af den.

bottom of page